En delprotese er en aftagelig tandprotese, som går ind og imiterer en eller flere manglende tænder. Da der ved behov for en delprotese stadig er originale tænder til stede i munden, vil protesen hvile på disse via bøjler. For at opnå et naturligt look, vil protesen også imitere tandkødet. Hver protese tilpasses derfor efter patientens aftryk. Dermed vil en delprotese være afhængig af både de resterende tænder, samt tandkødet. De små bøjler på patientens egne tænder sørger for, at delprotesen sidder stabilt fast.

Hvordan fungerer en delprotese?

Når du skal have delprotese, findes der tre forskellige typer at vælge imellem. Fælles for dem alle er, at protesen fastholdes ved hjælp af små bøjler, der klikkes fast på de resterende tænder. Beslutningen om typen tager vi i fællesskab, så protesen både matcher tilstanden af dine tænder samt hvad du rent kosmetisk føler dig bedst tilpas med. 

Hvilke typer delproteser findes der?

  • Unitor delprotese

    En unitor delprotese kan betegnes som den mest stabile løsning. Protesen består af et stålstel, hvor protese tænderne er fastmonteret. En unitor klikkes fast på de naturlige tænder ved hjælp af modellerede bøjler, som passer perfekt til de enkelte tænder. Bøjlerne støbes i krom kobolt, som bidrager til at tandprotesen fylder så lidt i munden som muligt. Derved vil bøjlerne synes minimalt, og føles naturlige i munden.

  • Akrylbaseret delprotese

    En akrylbaseret delprotese fastgøres også ved hjælp af små bøjler. Selve bøjlerne er fremstillet i akryl og er derfor mere fleksible med mulighed for at bukke dem efter behov. Løsningen er derfor en fordel til de patienter, hvor de resterende tænder er svage og i risiko for at falde ud. Selve bøjlen fremstilles på eget dentallaboratorium tilknyttet klinikken. Da protesen er mere skånsom for de resterende tænder, vil den naturligt også fylde lidt mere i munden.

  • Smileprotese

    En smileprotese er som oftest en mere midlertidig løsning. Den fungerer som erstatning til en enkelt tand, mens patienten enten venter på en krone eller implantat. Selve protesen bliver fremstillet i akryl, så den kan tilpasses tandkødets farve, og dermed ikke kan ses.

Hvem er egnet til at bære delprotese?

Protesen er velegnet til de patienter, som kun mangler én eller flere tænder i enten overmund eller undermund. Der er dog forskel fra patient til patient, og det er derfor ikke alle, der finder, at denne løsning er den rigtige. Faktorer som tilstanden af patientens resterende tænder, eller generelle mundhygiejne kan have en betydning. Hos Proteseeksperten fremtidssikrer vi derfor altid vores delproteser, eksempelvis i form af udvidelser, hvis det skulle ske, at patienten mister flere tænder over tid.

Hvordan er det at have protese?

Da en delprotese kun erstatter én eller flere tænder, er den ikke lige så svær at vænne sig til, som en helprotese. I starten kan du dog godt være lidt besværet, når du skal tale. De fleste plejer dog at vænne sig til det efter en dag eller to. Hvis du gerne vil fremskynde processen, kan du evt. øve dig ved at læse højt for dig selv.

Hvordan er det at spise med en delprotese?

Med en delprotese kan man opleve, at maden en gang imellem sætter sig fast i bøjlerne. Det kan derfor være en god idé at tage delprotesen ud og rense den, efter du har spist. Hvis du på et tidspunkt studser over, at der sætter sig mere mad fast end der plejer, kan det være fordi din delprotese trænger til en regulering. Det kan gøres på to forskellige måder, alt efter hvad behovet er. Fælles er, at vi går ind og regulerer den, så den igen passer din mund, og du ikke konstant har problemer med mad der sætter sig fast.  

Hvad er fordelen ved en delprotese?

Der er flere forskellige fordele ved en delprotese. 

  1. Mangler du en eller flere tænder i munden, kan implantater hurtigt løbe op i en høj regning. Løsningen med en delprotese er væsentligt billigere og egner sig derfor for de fleste.
  2. Ingen af proteserne kan ses med det blotte øje. Kosmetisk er en delprotese derfor en rigtig god løsning.
  3.  Delproteser kan både laves i akryl og stål, så vi med garanti kan finde en løsning der passer dig.

Hvor længe holder en delprotese?

Ligesom med dine andre tænder, skal en delprotese børstes og rengøres. Hvis du sørger for at være omhyggelig, følge vores anvisninger og holde de regelmæssige eftersyn, kan din protese holde i rigtig mange år.

Delprotese som signaturprotese

Alle vores tandproteser kan fremstilles som en Signaturprotese. Det kan være en fordel, da det kan sikre en mere langtidsholdbar protese. En sådan protese, fremstiller vi og skræddersyr ud fra dit præcise tandsæt, hvilket sikrer et endnu mere naturligt udseende. Du kan læse mere om vores Signaturproteser her.

Proteseeksperten er medlem af Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere.

Hvad er prisen på en delprotese? 

Prisen på en delprotese varierer alt efter, hvad udgangspunktet er, og hvilken løsning du vælger. Ved en 

Er du folkepensionist, er du berettiget til at søge om tilskud fra den kommune du bor i. Tillægget hedder udvidet helbredstillæg og kan som ældre person være uoverskueligt at ansøge om. Det er vi på klinikken godt klar over, hvorfor vi gerne hjælper med at stå for alt papirarbejdet.

Her kan du læse mere om → Tilskud til tandprotese 

Er du medlem af enten gruppe 1 eller 2 hos Sygeforsikring Danmark, er der tilskud at hente til tandprotetisk arbejde