Rebasering af protese – hvad er det?

Gummerne er i konstant brug, det er derfor vigtigt, at din tandprotese passer optimalt til dine gummer. Alle der mister deres naturlige tænder vil opleve gummesvind – med eller uden protese. Gummesvind er en betegnelse for, at gummerne med tiden bliver mindre. Når dette sker, vil protesen blive løs og begynde at vippe, da kæbeknoglen ikke længere har en tandrod til at opretholde sin naturlige højde. Dette kan dog rettes ved at fylde protesen ud der, hvor gummen er forsvundet.
Denne behandling kaldes rebasering, og indebærer en udformning af din tandprotese. Ved rebasering tager den kliniske tandtekniker et aftryk af din nuværende protese og fremstiller en ny bund, så den endnu engang passer, som den skal – kort sagt vil du få en næsten ny tand på én enkelt dag. Rebasering kan både foretages ved en helprotese, delprotese og implantatprotese.
Hvornår er en rebasering nødvendig?
Hvornår det er nødvendigt at få en rebasering, er en individuel sag, da gummerne som sagt altid vil være i forandring. Oftest kan der gå mellem 1-5 år før, at gummerne har ændret sig betydeligt, så protesen ikke længere sidder, som den skal. Når du mærker, at protesen ikke længere sidder, som den skal, er det vigtigt at tilpasse den, da den ellers vil sidde dårligere.
En rebasering af din tandprotese er nødvendig, når din gumme er blevet mindre, og tandprotesen dermed ikke længere passer. Dette kan du typisk mærke ved, at der vil være luft under tandprotesen, den vil have svært ved at suge sig fast på gummen samt, at den er begyndt at vippe. Mærker du noget af dette ved din tandprotese, er det et tegn på, at din tandprotese skal have en rebasering.
Fordele ved en rebasering af protese
Der er mange fordele ved en rebasering af din protese, hvis du fornemmer, at den ikke sidder, som den skal. Vigtigst af alt vil din tandprotese komme til at sidde bedre fast til gummen efter en rebasering, hvilket også vil føles bedre og mere behageligt for dig. Herudover vil tyggetrykket endnu engang blive fordelt jævnt ud på hele gummen, frem for nogle enkelte steder. Tandprotesen vil efter en rebasering ligge mere stabilt i munden, hvilket reducerer risikoen for fremtidige brud. Få mere information om proteseregulering.
Bestil en forundersøgelse
Hvis du oplever, at din protese føles løs, bør du tale med din tandtekniker om mulighederne for at få den rettet. Hos Proteseeksperten står vi vi står altid klar til at rådgive og hjælpe dig i processen, så du føler, at du får den bedste løsning. Vi er eksperter i at udføre tandproteser. Du er velkommen til at skrive til os i kontaktformularen.