Skip to main content

Helprotese

Hos Proteseeksperten fremstiller vi helproteser af høj kvalitet på eget dentallaboratorium. Vores erfarne kliniske tandteknikere rådgiver dig igennem hele behandlingen, så du kan gå fra klinikken med et smil på læben.

Helprotese – hvad er det?

En helprotese, bedre kendt som et gebis, er en protese der fungerer som erstatning for alle tænderne i enten; undermunden, overmunden, eller begge dele. Derfor er den også tilpasset patientens personlige aftryk, som både omfatter tænder og tandkød. Da der ved behov for en helprotese ikke er flere tænder tilbage, vil protesen komme til at hvile på det allerede eksisterende tandkød.

Hvordan fungerer en helprotese?

En helprotese i overkæben fastholdes ved hjælp af et naturligt vakuum som dannes i ganen. I undermunden har protesen ikke mulighed for at danne dette vakuum, men fastholdes derimod ved hjælp af læber, kinder og tunge. I tilfælde hvor patienten ikke kan vænne sig til denne proteseløsning, anbefaler Proteseeksperten en løsningen hvor tandprotesen fastforankres ved hjælp af tryklåse. Herved vil patienten opnå en mere stabil protese med forhøjet tyggeevne. Læs mere om tryklåsprotese her. 

Hvem egner sig til at bære helprotese?

Patienter der mangler alle naturlige tænder i en eller begge kæbehalvdele, er som udgangspunkt egnet til at bære denne protesetype. Dog spiller forskellige faktorer ind, når det vurderes hvor succesfuld denne løsning vil være for patienten. Disse faktorer kan eksempelvis være gummens form og konsistens.
Det kan tage tid at vænne sig til en protese. Både tale og spisning kan kræve tilvænning, specielt hvis man er ny protesebærer. At bære protese skal hverken være ubehageligt eller kunne ses af andre. Derfor arbejder vi os sammen frem til en skræddersyet løsning, der er tilpasset netop dine behov.

Har du spørgsmål, eller vil vide om du er egnet til at få en helprotese, er du velkommen til at skrive

Læs mere om tandprotese her.

Hvor længe holder en helprotese?

Når du får helprotese, er det naturligt, at dine gummer bliver mindre med årene. Der er nemlig ikke længere nogen tænder til at fylde og holde det hele på plads. Det kan derfor have betydning for hvor længe din helprotese holder.

Hvor hurtigt svinder gummen?

Der er stor forskel fra patient til patient, hvor hurtigt gummen forsvinder. Uanset hvor hurtigt og hvor meget den forsvinder, kommer der et tidspunkt, hvor protesen ikke længere passer og derfor skal rettes til. Når en regulering skal udføres, er det nødvendigt enten at foretage en duplikering eller en rebasering.

Om dine gummer kommer til at svinde ind hurtigt eller langsomt, er det uanset hvad en god idé at få lavet et kontroltjek én gang om året. På den måde sikrer du, at din helprotese holder i længere tid. 

Hvor ofte skal jeg rengøre min helprotese?

For at få din helprotese til at holde længst tid muligt, er det vigtigt, at den bliver rengjort minimum to gange dagligt.

Hvorfor er det vigtigt?

Hvis ikke du sørger for at pleje din protese ordentligt, kan du risikere at få både misfarvninger, tandsten og svamp. Misfarvninger og tandsten er begge ting der er med til at din protese taber leveår. For dig betyder det, at tandlægeregningen bliver langt dyrere end hvad den behøver være. 

En svampeinfektion i munden opstår, når bakterier ikke bliver fjernet. Svamp i slimhinderne kan føre til revner i mundvigen og ømhed i mundhulen. Det kan være rigtig smertefuldt, og giver generelt bare ubehag. 

Sådan rengør du din helprotese

For det første er det vigtigt, at du ikke bruger almindelig tandpasta eller tandbørste til at børste protesen med. De små korn der findes i de fleste tandpasta, kan slide på protesen og dermed lave ridser. Ridserne er et mekka for plak at opholde sig i og er med til at ødelægge protesen. Selve tandbørsten skal være speciallavet til proteser. Vi anbefaler i stedet at bruge den proteserens og protesebørste vi bruger i klinikken.

Morgen

Om morgenen er det vigtigt, at rengøringen bliver gjort inden protesen isættes. Det inkluderer både gummerne og protesen. Nu du sover sniger bakterier fra maven op i munden. Derfor er det lige så vigtigt, at der i løbet af dagen kan det være en rigtig god ide at give protesen en tur med børsten, efter du har spist. På den måde sikrer du, at dit miljø i munden altid er tip top, og din protese har de bedste forudsætninger for at holde i lang tid.

Aften

Om aftenen skal du foretage samme rutine med protesebørsten og proteserens. Derudover kan det være en fordel at lægge den i vand natten over. Det er desuden vigtigt at børste protesen over det hele. Alle leder og kanter skal have en tur med børsten, for at være sikker på, at alle bakterier er væk.

Kan man se at det er en helprotese?

Hvis du er ny protesebærer, kan tanker som “…falder den nu ud mens jeg snakker” eller “…han/hun kan se, at det ikke er mine rigtige tænder” opstå til at starte med. Du vil dog hurtigt finde ud af, at ingen af disse bekymringer har noget på sig.

Man kan nemlig ikke se på folk, at de er protesebærere. Den teknik vi bruger til at fremstille proteser, er i dag så avanceret, at vi kan efterligne dit oprindelige tandsæt til punkt og prikke. Du behøver derfor ikke være bekymret for, om folk vil tænke over det når du snakker med dem.

Helprotese som signaturprotese

Ligesom vores andre proteser, kan en helprotese også fremstilles som en signaturprotese. Den store forskel på en almindelig helprotese og en signaturprotese ligger i kvaliteten. Da en signaturprotese er fremstillet 100 % efter patientens aftryk, vil materialerne være stærkere og mere hårdfør. Det vil automatisk også danne et naturligt vakuum, som er særligt vigtigt, når vi har med en helprotese at gøre. Her kan du læse mere detaljeret om fordelene ved en signaturprotese.

Vi er medlem af Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere.

Hvad koster en helprotese?

Prisen på en helprotese varierer alt efter, hvad udgangspunktet er. Langt størstedelen af de patienter der får behov for helprotese, er ældre mennesker. I den forbindelse er det muligt at ansøge om udvidet helbredstillæg, som dækker omkostningerne. 

Hos Proteseeksperten anbefaler vi altid at komme ind til en konsultation for at kunne lave et prisoverslag. Vi ved også hvor besværligt det kan være at skulle ansøge, hvorfor vi gerne står for hele processen. 

→ Her kan du læse mere om tilskud til tandprotese

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, er der desuden også tilskud at hente.

Vedligehold din protese

Det er vigtigt at rengøre din tandprotese derhjemme. Protesen skal børstes både morgen og aften med en speciel protesebørste og et renseprodukt beregnet til brug på tandproteser.

Vores signaturproteser

Proteseekspertens håndlavede signaturproteser indeholder flere detaljer og er bedre optimeret. Alle vores tandproteser kan fremstilles som signaturproteser, læs mere under signaturproteser