Smileprotese – hvad er det?

En smileprotese er ofte en midlertidig tandprotese, som erstatter en eller få manglende tænder. Den har til formål at forbedre udseendet, og stabilisere gummerne. Denne proteseløsning er ideel i tilfælde hvor patienten har mistet tænder grundet, slag eller tandudtræk, som kræver omgående behandling. I langt de fleste tilfælde vil protesen anvendes som kosmetisk overgangsprotese, indtil en endelig rekonstruktion kan udføres.

Hvordan fungerer en smileprotese?

En smileprotese kan fastforankres ved hjælp af små bøjler, som klikkes fast på patientens resterende tænder. Dette forudsætter at patientens resterende tænder og tandrødder er sunde og stærke nok til at bære trykket fra bøjlerne.

Denne løsning er nem at håndtere, idet den fastforankres på skånsom vis og kan fremstilles på kort tid på klinikkens eget dentallaboratorium. Hvis patientens egne tænder ikke vil være i stand til at stabilisere bøjlerne, kan en smileprotese også fremstilles som implantater der indopereres i kæben. Denne løsning er meget stabil, og eliminerer eventuelle synlige bøjler, hvilket kan give et bedre kosmetisk resultat. Proteseeksperten udfører altid en grundig forundersøgelse, for at estimere hvilken protesetype der imødekomme patientens fysiologiske og psykologiske behov.