Skip to main content

Rengøring af tandprotese

Hvis du har en tandprotese er det særlig vigtigt, at du rengør den dagligt, så der ikke kommer bakteriedannelse i munden. Læs mere i dette indlæg om, hvordan du holder mundhygiejnen i top.

Hos Proteseeksperten er vi specialister i tandproteser i alle afskygninger. Har du spørgsmål om vedligeholdelse af din tandprotese, står vi klar til at hjælpe.

Husk rengøring af dine proteser

Vedligeholdelse af tandproteser er nødvendigt for at opretholde en god mundhygiejne. Ligesom at naturlige tænder skal børstes hver dag, skal din tandprotese også rengøres dagligt. 

Tandprotesen skal børstes efter morgenmad og aftensmad, og det kan også være en god idé at skylle den efter øvrige måltider.

På den måde mindsker du risikoen for mundsvamp, dårlig ånde, misfarvninger og tandsten. 

Sådan renser du dine proteser

  1. Tag protesen ud af munden: Når du skal rense din tandprotese, er det første trin at tage den ud af munden Der er forskel på, hvordan du tager en helprotese ud, og hvordan du tager en delprotese ud.
  • Helprotese: Sæt dine fingre på hver sin side af protesen i overmunden og pres den ene side ned, så der kommer luft under protesen. Hermed slipper den ganen, og du kan let fjerne den.
  • Delprotese: Delprotesen sidder fast med bøjler på de naturlige tænder. For at fjerne den skal du sætte en fingernegl på hver bøjle og presse forsigtigt nedad i overmunden/opad i undermunden indtil den slipper.
  1. Børst protesen: Det er vigtigt at børste tandprotesen på alle flader, så den er helt ren. Vi anbefaler at bruge en særlig protesebørste til formålet, som lettere kan komme ind i alle kroge og hjørner samt at anvende proteserens. 

Her bliver resultatet bedst, når du anvender en protesebørste og proteserens specifikt lavet til rengøring af tandproteser.

Det er vigtigt, at du ikke bruger tandpasta på protesen! Tandpasta indeholder slibemidler, der ridser protesen og gør den til et mekka for bakteriedannelse.

  • Helprotese: Det er vigtigt, at du også husker at børste dine gummer, når du rengør din tandprotese.
  • Delprotese: De naturlige tænder i munden skal børstes normalt med tandpasta, og bøjlerne på delprotesen skal også rengøres grundigt.

Husk kontrol hos tandtekniker

Selvom du er grundig med at rengøre din tandprotese, skal du stadig gå til et årligt eftersyn hos din tandtekniker for at vedligeholde protesen. Du kan læse mere her om det årlige eftersyn af protese

Herudover er det vigtigt løbende at få tilpasset din tandprotese. Vi kan hjælpe med at vurdere, hvornår det er tid til at få en proteseregulering.