Skip to main content

Gode råd til tandproteser

Hos Proteseeksperten er vi dedikerede til at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse med din tandprotese. Det er vigtigt at passe godt på protesen for at opretholde dens funktion og udseende. Derfor vil vi gerne dele nogle værdifulde råd om, hvordan du bedst muligt plejer og vedligeholder din protese:

Hold god mundhygiejne

For at undgå dårlig ånde er det vigtigt at opretholde en god mundhygiejne. Skyl munden og børst protesen grundigt efter hvert måltid.

Børstning af tandprotesen

Børst din tandprotese grundigt hver morgen og aften med en speciel protesetandbørste og et proteserensemiddel, der ikke skader protesen. Almindelig tandpasta med slibemiddel må ikke bruges på tandproteser, da den kan ridse protesen og gøre det sværere at holde den ren for mad og tandsten. Børst også gummer og gane med en blød tandbørste for at stimulere blodcirkulationen.

Se også: Rengøring af tandprotese.

Pleje af delproteser

Hvis du har en delprotese, er det vigtigt at holde bøjler og tænder rene for at undgå caries i bøjletanden.

Forebyg skader på protesen

Din protese kan gå i stykker, hvis du taber den. For at undgå dette uheld kan du fylde lidt vand i håndvasken, så protesen lander blødt. Hvis uheldet alligevel er ude, så kontakt din kliniske tandtekniker.

Fjernelse af vanskelige belægninger

Særligt vanskelige belægninger og tandsten kan være svære at fjerne uden at beskadige protesen. Kontakt din kliniske tandtekniker for at få renset og oppoleret protesen.

Justering af protesen

Din mund og slimhinder forandrer sig med alderen, hvilket kan betyde, at protesen mister sin pasform. Hvis protesen ikke justeres, kan du opleve tale- og tyggebesvær. I værste fald kan du få tryksår, svampeinfektioner og muskelproblemer. Derfor anbefaler vi et årligt eftersyn af din tandprotese. Læs mere om protese regulering.

Ved at følge disse råd kan du sikre, at din tandprotese holder længere. Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os hos Proteseeksperten.

Vil du vide mere om proteser?

Vi tilbyder blandt andet fremstilling af helprotese, delprotese, tryklåsprotese, immediatprotese, signatur protese, smileprotese.

Hos Proteseeksperten fremstiller vi alle tandproteser i vores eget dentallaboratorium. Dette sikrer, at vi leverer tandproteser af højeste kvalitet og samtidig reducerer ventetiden markant.